Dialog og modstand
Lavspændingsstrategier med inspiration fra Kurt Lewin
Af forfatter benedicte madsen
Dialog og modstand – lavspændingsstrategier med inspiration fra Kurt Lewin kombinerer Benedicte Madsens kommunikations- og dialogteori med Lewins teori om individ og gruppe. Kurt Lewin (1890-1947) er gået i glemmebogen, og et af bogens mål er at enoplive detaljerne i hans feltteori, hans syn på modstand og hans ændringsmodel.
Dialogen sigter alene mod forståelse. Den slags samtaler kan både foregå internt i grupper og organisationer, ved at parterne besøger ”det dialogiske rum”, og den egner sig i professionelle relationer, hvor en hjælper bruger sin medforståelse til at hjælpe den anden frem mod en vigtig omforståelse.
Lavspændingsstrategier er Benedicte Madsens betegnelse for den særlige atmosfære i dialogiske rum, som en ”ændringsagent” kan skabe ved at kombinere dialogiske kvaliteter med Lewins ændringsmodel og hans opfattelse af anspænding og afspænding, optøning og genfrysning i mentale felter.
Lavspændingsstrategier egner sig bl.a. til håndtering af modstandsreaktioner. Bogen opererer med spontan modstand, modstand mod ændringer og deres konsekvenser, egenmodstand, læringsmodstand og kollektiv modstand. Uden en dybere forståelse af denne kompleksitet er det vanskeligt at være præcis og konstruktiv i sin håndtering af formodede modstandsreaktioner.
Bogen henvender sig til ledere, konsulenter af enhver art, voksenundervisere og i det hele taget professionelle faggrupper, der har til opgave at hjælpe andre mennesker med at opnå betydningsfulde ændringer. Den vil desuden have interesse for studerende og kursister på forskellige niveauer i uddannelsessystemet og inden for efter- og videreuddannelse.
Om forfatteren
Efter at have været ansat på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 1971-2013 er mag.scient.soc. Benedicte Madsen nu lektor emerita og freelance konsulent, foruden ekstern lektor ved Aalborg Universitet.
Hendes forskning og formidling gennem et halvt århundrede omfatter områder såsom arbejde og arbejdsløshed, kommunikation og dialog, konsulentarbejde og aktionslæring. Desuden har hun dyrket en særlig interesse for Kurt Lewin og hans teori om individ og gruppe, herunder hans forståelse af modstand.
-

Antal sider
194
isbn
978-87-7573-027-8
Udgave
1. udgave
Udgivelsesår
2023
-
Filnavn Download