Ungdomsgaranti

EU politik og dansk praksis

Af forfatter palle rasmussen , tilde mette juul

EU’s Ungdomsgaranti blev etableret i 2014. Gennem ungdomsgarantien har EU’s medlemslande forpligter sig på, at alle unge under 25 år får et kvalificeret tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, læreplads eller praktik senest fire måneder efter, at de mister et job eller afslutter en uddannelse. Som led i implementeringen af ordningen yder EU økonomisk støtte til initiativer i de lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 25 pct. Danmark modtager ikke denne støtte, fordi den danske ungdomsarbejdsløshed er relativt lav. Men Danmark modtager midler fra Den Europæiske Socialfond, som også bidrager til opfyldelsen af ungdomsgarantien.

Bogens første del diskuterer, hvordan man kan forstå og analysere politik og styring på EU-niveau. Anden del behandler ungdomsgarantien som led i EU’s uddannelsespolitiske programmer, forholdet til dansk uddannelses- og beskæftigelsespolitik for unge samt den administrative implementering af ungdomsgarantien i Danmark. I bogens tredje del analyseres to danske projekter, som ligger inden for ungdomsgarantien og har fået støtte fra Den Europæiske Socialfond.

I Danmark opfattes EU ofte som dels et politisk magtspil i og omkring Bruxelles, dels en pengetank for ekstra midler til projekter. Danmark har ikke fået støtte fra de særlige ungdomsgaranti-midler, og måske derfor har ungdomsgarantien ikke vakt meget opmærksomhed. Men ungdomsgarantien kan ses som en mulighed for at inddrage unge borgere i læreprocesser, som bidrager til et politisk forpligtende europæisk fællesskab.

Læs mere

Open access

Download

EU’s Ungdomsgaranti blev etableret i 2014. Gennem ungdomsgarantien har EU’s medlemslande forpligter sig på, at alle unge under 25 år får et kvalificeret tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, læreplads eller praktik senest fire måneder efter, at de mister et job eller afslutter en uddannelse. Som led i implementeringen af ordningen yder EU økonomisk støtte til initiativer i de lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 25 pct. Danmark modtager ikke denne støtte, fordi den danske ungdomsarbejdsløshed er relativt lav. Men Danmark modtager midler fra Den Europæiske Socialfond, som også bidrager til opfyldelsen af ungdomsgarantien.

Bogens første del diskuterer, hvordan man kan forstå og analysere politik og styring på EU-niveau. Anden del behandler ungdomsgarantien som led i EU’s uddannelsespolitiske programmer, forholdet til dansk uddannelses- og beskæftigelsespolitik for unge samt den administrative implementering af ungdomsgarantien i Danmark. I bogens tredje del analyseres to danske projekter, som ligger inden for ungdomsgarantien og har fået støtte fra Den Europæiske Socialfond.

I Danmark opfattes EU ofte som dels et politisk magtspil i og omkring Bruxelles, dels en pengetank for ekstra midler til projekter. Danmark har ikke fået støtte fra de særlige ungdomsgaranti-midler, og måske derfor har ungdomsgarantien ikke vakt meget opmærksomhed. Men ungdomsgarantien kan ses som en mulighed for at inddrage unge borgere i læreprocesser, som bidrager til et politisk forpligtende europæisk fællesskab.