Medier og informatik

Skriverier i luften

Festskrift til Jørgen Riber Christensen

Kan man repræsentere en person i en bog? Kan en kompleks personlighed implodere i mødet med et festskrifts mediering? Kan et akademisk liv med alle de afstikkere, testballoner og hyperkomplekse fremstillingsformer manifestere sig i en række forfatteres artikler? En bog vil altid kun være et udsnit af en persons akademiske levned. Et skriftligt stilleben, som ikke kun peger tilbage, men også fremad. Jørgen Riber Christensens karriere har betydet meget for både studerende og kolleger, og han har aldrig tilbageholdt hverken de akademiske eller pædagogiske ambitioner – og vil aldrig komme til det. Han har været en akademisk Tarantino, der med snilde og omtanke har kunnet forlene de største klassikere med den mest underlødige populærkultur. Via en sand bredde i emnevalg understreger bidragene til dette festskrift i anledningen af Jørgen Riber Christensens 65-års fødselsdag en kulturforsker, der oftere ser muligheder end begrænsninger. For Jørgen Riber Christensen har tre p’er været særligt betydningsfulde for at kunne få store litterære klassikere og en eklektisk mediekultur til at hænge sammen: postmodernisme, populærkultur og psykoanalyse. På forskellige måder indoptager flere bidrag til festskriftet disse tre p’er, mens der endda undervejs også introduceres flere p’er end de tre. Artiklerne kommer blandt meget andet omkring: tv-serier, reklamer, musik og lyd, film og tegneserier. Alle bidrag er tænkt som en honorering af den iøjnefaldende bredde i Jørgen Riber Christensens samlede værk, som på ingen måde er gået ud over dybden.

Bogen er skrevet og redigeret af kolleger fra Aalborg Universitet. 

Læs mere
Open access
 
  • Kan man repræsentere en person i en bog? Kan en kompleks personlighed implodere i mødet med et festskrifts mediering? Kan et akademisk liv med alle de afstikkere, testballoner og hyperkomplekse fremstillingsformer manifestere sig i en række forfatteres artikler? En bog vil altid kun være et udsnit af en persons akademiske levned. Et skriftligt stilleben, som ikke kun peger tilbage, men også fremad. Jørgen Riber Christensens karriere har betydet meget for både studerende og kolleger, og han har aldrig tilbageholdt hverken de akademiske eller pædagogiske ambitioner – og vil aldrig komme til det. Han har været en akademisk Tarantino, der med snilde og omtanke har kunnet forlene de største klassikere med den mest underlødige populærkultur. Via en sand bredde i emnevalg understreger bidragene til dette festskrift i anledningen af Jørgen Riber Christensens 65-års fødselsdag en kulturforsker, der oftere ser muligheder end begrænsninger. For Jørgen Riber Christensen har tre p’er været særligt betydningsfulde for at kunne få store litterære klassikere og en eklektisk mediekultur til at hænge sammen: postmodernisme, populærkultur og psykoanalyse. På forskellige måder indoptager flere bidrag til festskriftet disse tre p’er, mens der endda undervejs også introduceres flere p’er end de tre. Artiklerne kommer blandt meget andet omkring: tv-serier, reklamer, musik og lyd, film og tegneserier. Alle bidrag er tænkt som en honorering af den iøjnefaldende bredde i Jørgen Riber Christensens samlede værk, som på ingen måde er gået ud over dybden.

    Bogen er skrevet og redigeret af kolleger fra Aalborg Universitet. 

  • Antal sider

    326

    isbn

    978-87-7112-645-7

    issn

    1904-898X

    Udgave

    1. udgave

    Udgivelsesår

    2017

  • Filnavn Download

Bøger i samme kategori