Atomangst og civilt beredskab
Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975
Af redaktør marianne rostgaard , morten pedersen
En del af serien Studier i historie, arkiver og kulturarv / Studies in history, archives and cultural heritage
I skyggen af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945, trådte Danmark som resten af verden ind over tærsklen til atomalderen og kort efter ind i den kolde krig. Denne kombination af atomteknologi og global ideologisk oprustning skulle vise sig at få en lang række konsekvenser i det danske samfund. I midten af 1950erne udviklede først USA siden Sovjetunionen begge brintbomber, også kaldet termonukleare våben. Brintbombens effekt er mange gange større end atombombens, og måltes i megaton mod atombombens kiloton. Den største brintbombe, som blev prøvesprængt i oktober 1961, var en sovjetisk bombe på ca. 50 MT, nok til i givet fald at lægge en større by øde.
I 1968 stod Regeringsanlæg Vest, i daglig tale REGAN Vest, færdig. Som en moderne Noas Ark blev anlægget designet med henblik på at give dets beboere de bedst mulige betingelser for at overleve den nukleare syndflod, som under den kolde krig og med den våbenteknologiske udvikling, blev et stadig mere realistisk scenarie.
Denne bog handler om reaktionerne i Danmark på den termonukleare revolution i form af de forestillinger, både myndigheder og borgere gjorde sig om den mulige krig. En planlægning gik i gang for i videst muligt omfang at sikre statens og civilsamfundets overlevelse, hvis en krig skulle bryde ud. Perspektivet i denne udgivelse er civilsamfundets – hvad ville der ske med stat, samfund og borgere – og dermed føjer bogen et nyt og hidtil næsten uudforsket kapitel til den kolde krigs historie.
-
I skyggen af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945, trådte Danmark som resten af verden ind over tærsklen til atomalderen og kort efter ind i den kolde krig. Denne kombination af atomteknologi og global ideologisk oprustning skulle vise sig at få en lang række konsekvenser i det danske samfund. I midten af 1950erne udviklede først USA siden Sovjetunionen begge brintbomber, også kaldet termonukleare våben. Brintbombens effekt er mange gange større end atombombens, og måltes i megaton mod atombombens kiloton. Den største brintbombe, som blev prøvesprængt i oktober 1961, var en sovjetisk bombe på ca. 50 MT, nok til i givet fald at lægge en større by øde.
I 1968 stod Regeringsanlæg Vest, i daglig tale REGAN Vest, færdig. Som en moderne Noas Ark blev anlægget designet med henblik på at give dets beboere de bedst mulige betingelser for at overleve den nukleare syndflod, som under den kolde krig og med den våbenteknologiske udvikling, blev et stadig mere realistisk scenarie.
Denne bog handler om reaktionerne i Danmark på den termonukleare revolution i form af de forestillinger, både myndigheder og borgere gjorde sig om den mulige krig. En planlægning gik i gang for i videst muligt omfang at sikre statens og civilsamfundets overlevelse, hvis en krig skulle bryde ud. Perspektivet i denne udgivelse er civilsamfundets – hvad ville der ske med stat, samfund og borgere – og dermed føjer bogen et nyt og hidtil næsten uudforsket kapitel til den kolde krigs historie.
-
Antal sider
224
isbn
978-87-7210-298-6
issn
2246-2023
Udgave
1. udgave
Udgivelsesår
2020
-
Filnavn Download