Filosofi

Mord og Metafysik

Af forfatter kim toft hansen

Krimien er traditionelt indskrevet i en moderne samfundsramme, hvor opklaringen sker ved hjælp af rationelle og empiriske hjælpemidler. Derfor har krimien gennem mange år været kritisk over for metafysik, religion og det overnaturlige. Mord og metafysik viser, at skellet mellem krimi og metafysik ikke er så klart, som det hidtil har været antaget. En lang række skandinaviske krimier bearbejder nu seriøst det moderne samfunds fornyede forhold til metafysik. Krimien er ikke længere afvisende over for tro og overskridelser af fornuften. Religiøse og overnaturlige forestillinger indgår på linje med efterforskerens opklaring. Metafysik og religiøsitet har bare ændret karakter og indhold. Samlet argumenterer Mord og metafysik for, at hvis krimien er bundet til moderne værdier, og hvis disse værdier har været under indskrænkning, så må krimien også åbne op for det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige.

Mord og metafysik inddrager titler fra forfatterskaber som Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Stieg Larsson, Håkan Nesser, Sara Blædel, Gunnar Staalesen, Tom Egeland, Camilla Läckberg, Anne Holt, Peter Høeg, Johan Theorin og mange flere. Desuden suppleres disse af tv-serier som Rejseholdet, Livvagterne og The X-files. Disse er alle eksempler på krimier, der på en eller anden måde inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige.

Læs mere
Bog
 
  • Krimien er traditionelt indskrevet i en moderne samfundsramme, hvor opklaringen sker ved hjælp af rationelle og empiriske hjælpemidler. Derfor har krimien gennem mange år været kritisk over for metafysik, religion og det overnaturlige. Mord og metafysik viser, at skellet mellem krimi og metafysik ikke er så klart, som det hidtil har været antaget. En lang række skandinaviske krimier bearbejder nu seriøst det moderne samfunds fornyede forhold til metafysik. Krimien er ikke længere afvisende over for tro og overskridelser af fornuften. Religiøse og overnaturlige forestillinger indgår på linje med efterforskerens opklaring. Metafysik og religiøsitet har bare ændret karakter og indhold. Samlet argumenterer Mord og metafysik for, at hvis krimien er bundet til moderne værdier, og hvis disse værdier har været under indskrænkning, så må krimien også åbne op for det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige.

    Mord og metafysik inddrager titler fra forfatterskaber som Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Stieg Larsson, Håkan Nesser, Sara Blædel, Gunnar Staalesen, Tom Egeland, Camilla Läckberg, Anne Holt, Peter Høeg, Johan Theorin og mange flere. Desuden suppleres disse af tv-serier som Rejseholdet, Livvagterne og The X-files. Disse er alle eksempler på krimier, der på en eller anden måde inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige.

  • Antal sider

    346

    isbn

    978-87-7112-014-1

    Udgave

    1. udgave

    Udgivelsesår

    2012

  • "Det er guddødemig en virkelig velskrevet og gennemarbejdet bog, vi har med at gøre. Bogen er velargumenteret, velskrevet og et værk, som bliver læst med stor vellyst fra start til slut. Så har man lyst til at vide mere om nyere nordisk kriminallitteratur fra en formidler, der virkelig har styr på sagerne, er der ingen vej udenom Mord og metafysik."

    Kulturkapellets anmelder 

     

     

    ”Krimien er for det meste blevet stedmoderligt behandlet, når det gik højest og ellers blevet negligeret af litteraturkyndige og intellektuelle – dens styrker og egenskaber til trods. At krimien indeholder litterære funktioner, der ikke tidligere har været blotlagt, godtgøres på mesterlig vis af Kim Toft Hansen i Mord og metafysik. Det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige i krimien. (Aalborg Universitetsforlag 2012). […] Og krimien nægter ifølge Toft Hansen i sit videre liv at opgive det metafysiske. Krimien drypper af metafysik, fordi den har suget de religiøse kræfter til sig, som den var med til at fortrænge. […] Toft Hansen diskuterer disse kræfter, fremfinder og afgrænser dem. Et pionerarbejde af rang. Lærd i tonen og argumentationen med en smittende videbegærlighed og et sjældent intellektuelt overblik. […] det skal blive spændende at se, hvilke spor Toft Hansens pionerarbejde vil trække i de litteraturteoretiske arenaer.” (Frank Egholm, Standart #2, 2012).

    Litteraturmagasinet STANDART

     

     

    ”Problemstillingen er original og højst interessant, tilmed også fra et internationalt forskningsperspektiv. Enkelt udtrykt udreder forfatteren en central tendens i samtidens kriminalfiktion, som jeg selv ønskede, at jeg havde opdaget. Der er tale om en læseværdig bog, der også vil være interessant for en bredere målgruppe uden for det akademiske felt.”

    Den akademiske fagfællebedømmer

     

     

    ”Toft Hansen skriver enerverende godt for sig og kommer grundigt rundt om væsentlige nordiske forfatterskaber med målrettede og begavede analyser indenfor sit projekts rammer. Der er klart noget om tesen, at bag ved megen krimikultur ligger der en form for kristendom, synonymt for overjordiskhed, retskaffenhed og retfærd.”

    Politikens anmelder, Bo Tao Michaëlis

     

     

    ”En af de bedste og mest givende bøger om krimigenren i årevis.”

    Bo Tao Michaëlis i Dansk Kirketidende

     

     

    "Ved å drøfte det postsekulære tar Hansen uten tvivl opp en svært vigtig tematikk innen nyere nordisk krim. Hans mange eksempler bekrefter dette, og kan et stykke vei forklare hvorfor nordisk krim appellerer internasjonalt. […] Hansen har klart oversikt over feltet og tilbyr mange fine lesninger av enkekttekster underveis."

    Anmelder Ellen Rees i tidsskriftet Edda

     

     

    "Mord og metafysik handler om den skandinaviske krimis brug af metafysik, religion og det overnaturlige. [...] Det er en spændende vinkel, og forfatteren kommer godt rundt i et omfattende stof med kulturteori, modernitetsbegreber og linjer til fx engelsksproget, arabisk og kinesisk krimitradition. [...] Den kan bruges af studerende på kultur- og litteraturfag samt forskere og undervisere på videregående uddannelser."

    Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter

     

     

    "This book is an impressive and thorough study of religious and supernatural elements in Scandinavian crime fiction. It is a tour de force with excellent and convincing readings of Scandinavian crime fiction. Toft Hansen shows that he is at his best when analyzing and dissecting. The fact that the author is an exceptionally skilled writer certainly helps, as the discussion of may novels and television shows makes the reader want to revisit the works he already knows and familiarize himself with texts he does not know. It is a rather impressive number of authors that Toft Hansen discusses through the monograph. Overall, Kim Toft Hansen's book Mord og metafysik is an important addition to the current scholarship on Scandinavian crime fiction."

    Claus Elhom Andersen i Scandinavian Studies

  • Filnavn Download