Historie, Kultur & Litteratur

Slaget på Sct. Jørgensbjerg

Først så løb de morsingboer og så de forrædere fra Thy.
Ene da stod de vendelboer, de ville ikke fly.

Disse ord, der er blevet bevingede, stammer fra en folkevise om det nordjyske bondeoprør, der endte med bøndernes nederlag i en vognborg på Sct. Jørgensbjerg mellem Fjerritslev og Aggersund i 1441. Det blodige slag var den sidste krigshandling, der fandt sted under den første store krise for den unge Kalmarunion. Der havde de forudgående år i de tre nordiske riger været oprør og unionens konge, Erik af Pommern var blevet afsat.

Bogen tager udgangspunkt i slaget med en analyse af konfliktens baggrund og forløb. Til arbejdet er der foruden de kendte kilder anvendt hidtil ubenyttede i et forsøg på at finde forklaring på de mange spørgsmål, der af tidligere forskere har været rejst om dette oprør: Hvem var bøndernes anfører adelsmanden Henrik Tagesen og hvorfor gik han ind i kampen på bøndernes side? Hvorfra havde bønderne kendskab til den benyttede vognborgstaktik? Var oprøret socialt betinget eller var det et led i den politiske kamp? Hvad var følgerne for dem, der deltog i oprøret?

Det påvises bl.a. at Henrik Tagesen ikke, som hidtil antaget, var en Reventlow og at nogle af bønderne blev grusomt lemlæstede som straf for deltagelse i oprøret.

Bogen indeholder også en beretning om den arkæologiske udgravning af en massegrav på Sct. Jørgensbjerg, som forfatteren som ung deltog i og som ikke tidligere er beskrevet.

Arbejdet bygger bl.a. på personalhistoriske undersøgelser af de involverede nøglepersoner. Da de fleste skriftlige kilder fra middelalderen er dokumenter vedrørende transaktioner af fast ejendom, er et nøje kendskab til de formue-og arveretslige forhold og samfundets demografiske struktur afgørende for en korrekt tolkning af kilderne. Det er derfor fundet nødvendigt at udvide arbejdet med en analyse af disse forhold i senmiddelalderens samfund. Herunder også en vurdering af, hvilke andre faktorer i samfundet, der har indflydelse på tolkningen af kilderne. Disse betragtninger om den genealogiske middelalderforskning er vedføjet i et appendiks.

Bogen er en del af tilbuddet Køb 3 Bøger - Betal For 2

Læs mere
 
  • Først så løb de morsingboer og så de forrædere fra Thy.
    Ene da stod de vendelboer, de ville ikke fly.

    Disse ord, der er blevet bevingede, stammer fra en folkevise om det nordjyske bondeoprør, der endte med bøndernes nederlag i en vognborg på Sct. Jørgensbjerg mellem Fjerritslev og Aggersund i 1441. Det blodige slag var den sidste krigshandling, der fandt sted under den første store krise for den unge Kalmarunion. Der havde de forudgående år i de tre nordiske riger været oprør og unionens konge, Erik af Pommern var blevet afsat.

    Bogen tager udgangspunkt i slaget med en analyse af konfliktens baggrund og forløb. Til arbejdet er der foruden de kendte kilder anvendt hidtil ubenyttede i et forsøg på at finde forklaring på de mange spørgsmål, der af tidligere forskere har været rejst om dette oprør: Hvem var bøndernes anfører adelsmanden Henrik Tagesen og hvorfor gik han ind i kampen på bøndernes side? Hvorfra havde bønderne kendskab til den benyttede vognborgstaktik? Var oprøret socialt betinget eller var det et led i den politiske kamp? Hvad var følgerne for dem, der deltog i oprøret?

    Det påvises bl.a. at Henrik Tagesen ikke, som hidtil antaget, var en Reventlow og at nogle af bønderne blev grusomt lemlæstede som straf for deltagelse i oprøret.

    Bogen indeholder også en beretning om den arkæologiske udgravning af en massegrav på Sct. Jørgensbjerg, som forfatteren som ung deltog i og som ikke tidligere er beskrevet.

    Arbejdet bygger bl.a. på personalhistoriske undersøgelser af de involverede nøglepersoner. Da de fleste skriftlige kilder fra middelalderen er dokumenter vedrørende transaktioner af fast ejendom, er et nøje kendskab til de formue-og arveretslige forhold og samfundets demografiske struktur afgørende for en korrekt tolkning af kilderne. Det er derfor fundet nødvendigt at udvide arbejdet med en analyse af disse forhold i senmiddelalderens samfund. Herunder også en vurdering af, hvilke andre faktorer i samfundet, der har indflydelse på tolkningen af kilderne. Disse betragtninger om den genealogiske middelalderforskning er vedføjet i et appendiks.

    Bogen er en del af tilbuddet Køb 3 Bøger - Betal For 2

  • Antal sider

    350

    isbn

    978-87-7112-593-1

    issn

    2246-2023

    Udgave

    1. udgave

    Udgivelsesår

    2016

  • Filnavn Download