TV-analyse

Af redaktør gunhild agger , jørgen riber christensen , louise brix jacobsen

En del af serien MÆRKK – Æstetik og Kommunikation

Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment. Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.

Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i analyser af centrale genrer og programtyper.

Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:
• Hvad sker der med reality- og talkshowgenrerne?
• Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen, og hvilken funktion har historisk drama haft?
• Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?
• Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?
• Hvad karakteriserer reklamen?
• Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?

Bogen udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et genrespredningskriterie, dels et historisk væsentlighedskriterie.

Bogens store forfatterhold reflekterer medieforskningsmiljøerne på de danske universiteter, og den giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt.

Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016).

Læs mere

E-bog

Gå til webshop

Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment. Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.

Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i analyser af centrale genrer og programtyper.

Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:
• Hvad sker der med reality- og talkshowgenrerne?
• Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen, og hvilken funktion har historisk drama haft?
• Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?
• Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?
• Hvad karakteriserer reklamen?
• Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?

Bogen udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et genrespredningskriterie, dels et historisk væsentlighedskriterie.

Bogens store forfatterhold reflekterer medieforskningsmiljøerne på de danske universiteter, og den giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt.

Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016).