Historie, Kultur & Litteratur

Gåsen og Guldægget - 50 år med AUC og studieformen

Baggrunden for denne bog er dobbelt, men umiddelbart ganske enkel: Ønsket om at markere, at det september 2024 er 50 år siden, at Aalborg Universitetscenter, AUC, åbnede dørene, og at det samtidigt er 50 år siden, at tre unge startede deres universitetsuddannelse ved at gå ind ad de netop åbnede døre på Strandvejen 19.

Går vi lidt tættere på billedet, så er symbolikken faktisk iøjnefaldende: Strandvejen 19 husede tidligere CW Obel tobaksfabrik, men her i september 1974 var den omdannet til universitet. AUC var nemlig et nybrud for Nordjylland, og det var en ny institution, der skulle glide ind som en naturlig del af livet i Nordjylland. Det gjorde den bl.a. ved at overtage rammer, der tidligere havde huset et stort antal industriarbejdspladser. Her skulle AUC skaffe forskning og uddannelse på højeste niveau til Nordjylland.   AUC baserede sig på en ny studieform – det problemorienterede og projektorganiserede studium som viste sig at være et guldæg. Guldægget, dets udvikling og perspektiver er den røde tråd i bogen. Historien belyses gennem interviews med centrale pionerer i opbygningen af AUC. De fortæller levende og får os til at forstå, hvad der var på spil, og hvorfor det lykkedes. Bogen præsenterer også mere end 20 bidrag fra personer, for hvem AUC og den særlige studieform har spillet en vigtig rolle for dem som studerende og/eller undervisere.

Forordet er skrevet af Sven Caspersen, der som rektor i AUC’s formative år, i meget høj grad bidrog til at lægge grunden. Bogen er redigeret af Jan Holm Ingemann og Mogens Ove Madsen samt med Steen Ørndorf som billedredaktør. Det var de tre sidstnævnte, der gik ind ad dørene til Strandvejen 19 dengang i 1974, og nu 50 år senere står bag denne status.

Læs mere
 
  • Baggrunden for denne bog er dobbelt, men umiddelbart ganske enkel: Ønsket om at markere, at det september 2024 er 50 år siden, at Aalborg Universitetscenter, AUC, åbnede dørene, og at det samtidigt er 50 år siden, at tre unge startede deres universitetsuddannelse ved at gå ind ad de netop åbnede døre på Strandvejen 19.

    Går vi lidt tættere på billedet, så er symbolikken faktisk iøjnefaldende: Strandvejen 19 husede tidligere CW Obel tobaksfabrik, men her i september 1974 var den omdannet til universitet. AUC var nemlig et nybrud for Nordjylland, og det var en ny institution, der skulle glide ind som en naturlig del af livet i Nordjylland. Det gjorde den bl.a. ved at overtage rammer, der tidligere havde huset et stort antal industriarbejdspladser. Her skulle AUC skaffe forskning og uddannelse på højeste niveau til Nordjylland.   AUC baserede sig på en ny studieform – det problemorienterede og projektorganiserede studium som viste sig at være et guldæg. Guldægget, dets udvikling og perspektiver er den røde tråd i bogen. Historien belyses gennem interviews med centrale pionerer i opbygningen af AUC. De fortæller levende og får os til at forstå, hvad der var på spil, og hvorfor det lykkedes. Bogen præsenterer også mere end 20 bidrag fra personer, for hvem AUC og den særlige studieform har spillet en vigtig rolle for dem som studerende og/eller undervisere.

    Forordet er skrevet af Sven Caspersen, der som rektor i AUC’s formative år, i meget høj grad bidrog til at lægge grunden. Bogen er redigeret af Jan Holm Ingemann og Mogens Ove Madsen samt med Steen Ørndorf som billedredaktør. Det var de tre sidstnævnte, der gik ind ad dørene til Strandvejen 19 dengang i 1974, og nu 50 år senere står bag denne status.

  • Antal sider

    268

    isbn

    9788775730513

    Udgave

    1.udgave, 1 oplag

    Udgivelsesår

    2024

  • Filnavn Download