Studier i historie, arkiver og kulturarv / Studies in history, archives and cultural heritage

Scavenius-Affæren

Den flamboyante godsejer Jacob Scavenius var i 1880’erne minister for kirke- og undervisningsvæsenet. Han var desuden hovedpersonen i årtiets største skandalesag, da han ved folketingsvalget i 1887 blev beskyldt for at besøge en prostitueret i Knabrostræde i København. Skandalen rystede den sociale orden i samfundet, hvor borgerskabet hyldede kristendom, moral, og ægteskab – og samtidig lukkede øjnene for en voksende prostitution.

Scavenius-affæren tager afsæt i denne sag, der involverede folk fra forskellige samfundslag: Biskopper og ministre fra de højeste kredse såvel som prostituerede og småsvindlere fra Københavns skyggeverden. Sagen fik et retsligt efterspil i form af en langvarig injuriesag med politiske undertoner og bestikkelse af vidner. Bogen diskuterer hele sagens betydning for Jacob Scavenius’ politiske karriere, der endte dramatisk med afskedigelse i sommeren 1891.

Skandalen stillede datidens magthavere i et dilemma: På den ene side var det nødvendigt at forsvare kristen moral og ægteskab mod brandesianisme og fritænkeri. På den anden side var det nødvendigt at beskytte offentlige personers privatliv mod at blive brugt som våben i en politisk kamp.

Om forfatteren
Lars Andersen, f. 1974, er ph.d. og lektor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Han har skrevet en række artikler om velfærdsstatens og socialpolitikkens historie, senest som bidragsyder til værket Dansk Velfærdshistorie I-VI (2010-2014). Desuden er han forfatter til bogen Balancekunstneren. Harald Westergaard, kirkesagen og det sociale spørgsmål 1878-1907 (2012).

Læs mere
Bog
 
  • Den flamboyante godsejer Jacob Scavenius var i 1880’erne minister for kirke- og undervisningsvæsenet. Han var desuden hovedpersonen i årtiets største skandalesag, da han ved folketingsvalget i 1887 blev beskyldt for at besøge en prostitueret i Knabrostræde i København. Skandalen rystede den sociale orden i samfundet, hvor borgerskabet hyldede kristendom, moral, og ægteskab – og samtidig lukkede øjnene for en voksende prostitution.

    Scavenius-affæren tager afsæt i denne sag, der involverede folk fra forskellige samfundslag: Biskopper og ministre fra de højeste kredse såvel som prostituerede og småsvindlere fra Københavns skyggeverden. Sagen fik et retsligt efterspil i form af en langvarig injuriesag med politiske undertoner og bestikkelse af vidner. Bogen diskuterer hele sagens betydning for Jacob Scavenius’ politiske karriere, der endte dramatisk med afskedigelse i sommeren 1891.

    Skandalen stillede datidens magthavere i et dilemma: På den ene side var det nødvendigt at forsvare kristen moral og ægteskab mod brandesianisme og fritænkeri. På den anden side var det nødvendigt at beskytte offentlige personers privatliv mod at blive brugt som våben i en politisk kamp.

    Om forfatteren
    Lars Andersen, f. 1974, er ph.d. og lektor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Han har skrevet en række artikler om velfærdsstatens og socialpolitikkens historie, senest som bidragsyder til værket Dansk Velfærdshistorie I-VI (2010-2014). Desuden er han forfatter til bogen Balancekunstneren. Harald Westergaard, kirkesagen og det sociale spørgsmål 1878-1907 (2012).

  • Antal sider

    174

    isbn

    978-87-7112-103-2

    issn

    Udgave

    1. udgave

    Udgivelsesår

    2013

  • "Andersen giver med sin gennemgang af sagen et solidt indblik i tidens kontraster. (...) Bogen gør fint rede for sagens mange facetter, og Andersen har blik for de detaljer og underliggende konflikter, der er med til at sætte kød på historien. (...)".

    Weekendavisens anmelder Ulrik langen om Scavenius-Affæren. En historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København:

  • Filnavn Download