Studier i historie, arkiver og kulturarv / Studies in history, archives and cultural heritage

Efter Reformationen

Rapporter til det 29. Nordiske Historikermøde

Jubilæumsåret 2017 har ført til adskillige vurderinger af Reformationens betydning for forskellige sider af samfundslivet. Men hvilke følger fik den for den nordiske kirketradition?

Bogen leverer nogle helt konkrete eksempler. Den beretter om indbyggernes forhold til sognekirkerne i danske købstæder, og om de mange forordninger der skulle opdrage og ensrette dem. Den berører holdningen til den katolske kirkekunst, og fortæller om den norske digterpræst Petter Dass og lanceringen af en protestantisk hekselære, der fordømte lokale helbredere og knyttede overtro til dele af den folkelige kultur, bl.a. hos samerne. Netop de er omdrejningspunkt for et af bogens øvrige bidrag, som fortæller om den langvarige proces med at udbrede luthersk kristendom til hele den samiske
befolkningsgruppe.

For Finlands vedkommende fik den russiske annektering særlig betydning, fordi de ortodokse tsarer opfordrede finnerne til at følge de lutherske doktriner samtidig med at de russiske myndigheder i andre henseender brød kontakten med svenskerne. Derved skabtes en særlig national finsk-luthersk identitet.

Virkningshistorien er også temmelig bemærkelsesværdig, når det gælder nordiske migranter i USA, hvor den lutherske lære stod så stærkt, at det at være norsk og protestant blev overensstemmende. På den måde kom Reformationen i Norden til at række langt ud over regionens grænser.

---

I sommeren 2017 afholdes det 29. Nordiske Historikermøde i Aalborg i Danmark. Hovedarrangøren er Historiestudiet på Aalborg Universitet.

Konferencens overordnede tema er ”Reformation”. Begrebet betegner den proces, som går ud på at forandre en tilstand – som regel under henvisning til en anden, der opfattes som bedre eller mere oprindelig. Temaet er valgt i anledning af, at Martin Luther for 500 år siden ophængte sine 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke. Men krav om reformer finder løbende sted, og de efterfølgende forandringsprocesser er klassiske studieobjekter for historikere.

I forbindelse med det 29. Nordiske Historikermøde udgives tre bind med udvalgte bidrag fra konferencen:

Bind 1: Historie - Didaktik, dannelse og bevidsthed (red. Peter Brunbech m.fl.)
Bind 2: Reformer og ressourcer (red. Martin Dackling m.fl.)
Bind 3: Efter Reformationen (red. Kari G. Hempel m.fl.)

Læs mere
Open access
 
  • Jubilæumsåret 2017 har ført til adskillige vurderinger af Reformationens betydning for forskellige sider af samfundslivet. Men hvilke følger fik den for den nordiske kirketradition?

    Bogen leverer nogle helt konkrete eksempler. Den beretter om indbyggernes forhold til sognekirkerne i danske købstæder, og om de mange forordninger der skulle opdrage og ensrette dem. Den berører holdningen til den katolske kirkekunst, og fortæller om den norske digterpræst Petter Dass og lanceringen af en protestantisk hekselære, der fordømte lokale helbredere og knyttede overtro til dele af den folkelige kultur, bl.a. hos samerne. Netop de er omdrejningspunkt for et af bogens øvrige bidrag, som fortæller om den langvarige proces med at udbrede luthersk kristendom til hele den samiske
    befolkningsgruppe.

    For Finlands vedkommende fik den russiske annektering særlig betydning, fordi de ortodokse tsarer opfordrede finnerne til at følge de lutherske doktriner samtidig med at de russiske myndigheder i andre henseender brød kontakten med svenskerne. Derved skabtes en særlig national finsk-luthersk identitet.

    Virkningshistorien er også temmelig bemærkelsesværdig, når det gælder nordiske migranter i USA, hvor den lutherske lære stod så stærkt, at det at være norsk og protestant blev overensstemmende. På den måde kom Reformationen i Norden til at række langt ud over regionens grænser.

    ---

    I sommeren 2017 afholdes det 29. Nordiske Historikermøde i Aalborg i Danmark. Hovedarrangøren er Historiestudiet på Aalborg Universitet.

    Konferencens overordnede tema er ”Reformation”. Begrebet betegner den proces, som går ud på at forandre en tilstand – som regel under henvisning til en anden, der opfattes som bedre eller mere oprindelig. Temaet er valgt i anledning af, at Martin Luther for 500 år siden ophængte sine 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke. Men krav om reformer finder løbende sted, og de efterfølgende forandringsprocesser er klassiske studieobjekter for historikere.

    I forbindelse med det 29. Nordiske Historikermøde udgives tre bind med udvalgte bidrag fra konferencen:

    Bind 1: Historie - Didaktik, dannelse og bevidsthed (red. Peter Brunbech m.fl.)
    Bind 2: Reformer og ressourcer (red. Martin Dackling m.fl.)
    Bind 3: Efter Reformationen (red. Kari G. Hempel m.fl.)

  • Antal sider

    226

    isbn

    978-87-7112-644-0

    issn

    2246-2023

    Udgave

    3. bind, 1. udgave

    Udgivelsesår

    2017

  • Filnavn Download

Bøger i samme kategori