Den svære samskabelse
Forventninger og praksis i samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund
Af forfatter morten frederiksen , ane grubb
Samskabelse er en vigtig dagsorden i den offentlige sektor og blandt civilsamfundsorganisationerne, og der er store forhåbninger og forventninger til samskabelse som en vej til fornyelse og forbedring af indholdet i – og adgangen til – velfærdstilbud.
Samskabelse mellem offentlige og frivillige organisationer kan imidlertid også indebære en række udfordringer, fordi de to sektorer har meget forskellige værdier og praksisser.
Den svære samskabelse undersøger en række af de konflikter og muligheder, der ligger i samskabelse mellem offentlige og frivillige organisationer. I rapporten dykker vi ned i centrale udfordringer for samskabelse af velfærd for udsatte borgere. I rapporten viser vi, at de store samskabelsesidealer kan stå i vejen for samskabelse i praksis. Vi undersøger muligheder og begrænsninger i de frivilliges rolle som brobyggere mellem udsatte borger og det lokalesamfund og som formidlere af udsatte borgeres behov og ønsker. Et centralt emne er også konflikten mellem samskabelse og repræsentativt demokrati og hvordan forskellige velfærdsområder giver vidt forskellige vilkår for samskabelse.
SAMAKT-projektet er et forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på de store forskelle mellem den frivillige sektor og den kommunale sektor i forhold til normer, metoder, organisering og mål, og om de lader sig forene i praksis. Projektet er drevet af en interesse i at udvikle idéer og arbejdsformer, der kunne understøtte tværsektoriel samskabelse bedst muligt og i forskellige politiske og institutionelle kontekster.
SAMAKT-projektet blev gennemført i perioden 2017 til 2020 i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Røde Kors, Ældre Sagen, Dansk Flygtningehjælp, VIVE og Aalborg Universitet. Projektet har undersøgt samskabelsesaktiviteter for sårbare flygtninge og sårbare ældre i Aalborg. Projektet er finansieret af Velux Fondens HUMpraxis-program.
-

Antal sider
96
isbn
978-87-7210-741-7
Udgave
1. udgave
Udgivelsesår
2021
-
Filnavn Download