Uddannelse der motiverer
Af forfatter mette lykke nielsen , susanne murning , noemi katznelson
Uddannelse der motiverer - Forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne udgør den afsluttende rapport fra et forskningsprojekt om køn og uddannelsesmotivation blandt elever på ungdomsuddannelserne.
Over et år arbejdede ledere, undervisere, vejledere og elever fra 10 meget forskellige ungdomsuddannelser, med at udvikle og afprøve deres egne praksisnære udviklingstiltag. Formålet var at skabe nye undervisningssituationer, fællesskaber og organisationsmønstre på ungdomsuddannelserne, der fremmer unges uddannelsesmotivation. Med udgangspunkt i interviews med elever, vejledere og undervisere beskriver og analyserer rapporten denne udviklingsproces. Der deltog både gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.
En vigtig del af forskningsprocessen var desuden at følge de forskellige udviklingstiltag med en analytisk optik. Her var fokus at undersøge hvordan (kønnede) forestillinger og kulturer blandt elever og lærere indvirkede på udviklingstiltagene. I den forbindelse anvender forfatterne begrebet ’motivationspositionering’. Med begrebet sættes der fokus på de komplekse, situerede og flertydige måder, som eleverne på ungdomsuddannelserne positionerer sig som ‘motiverede’ eller ‘ikke-motiverede’ elever. Samt de måder som underviserne positionerer eleverne på.
Rapporten insisterer på at betragte feltet som et samlet ungdomsuddannelsesfelt. Det betyder, at forsøgene er kommet til at afspejle den forskellighed, som præger de to uddannelsesspor. Det være sig de store samfundsmæssige og politiske forandringer der påvirker dette uddannelsesfelt, men også de store historiske og kulturelle forskelle, spillede en rolle for, hvordan forsøgene foregik, og for hvordan fokusset på motivation udspillede sig.
Rapporten giver eksempler på, at der ofte er meget stor forskel på de betydninger som elever og undervisere tillægger elevernes uddannelsesmotivation. Rapporten viser desuden, hvordan køn er en kategori, der anvendes til at skabe orden, mening og hierarkisering mellem elevernes præstationer og uddannelsesmotivation. Rapporten afsluttes med en række konklusioner og anbefalinger til undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne. Projektet er finansieret af Egmontfonden.
-

Antal sider
167
isbn
978-87-7112-612-9
Udgave
1. udgave
Udgivelsesår
2017
-
Filnavn Download