Kunstens Mening
Forsøg på en konstruktiv æstetik
Af forfatter jörg zeller
En del af serien Anvendt Filosofi
I sin undertitel præsenterer bogen sig for læseren som et ”forsøg på en konstruktiv æstetik”. Ledetråden for en sådan æstetik er den tanke, at kunst er en speciel form for virkelighedskonstruktion, dvs. meningsog værdidannelse omkring vores eksistenserfaringer. Det specielle ved denne virkelighedskonstruktion består i, at et kunstværks mening skal udtrykkes og opfattes sanseligt – til forskel fra videnskabelige, teknologiske, politiske, religiøse eller økonomiske måder at skabe sig en ønskværdig tilværelse på.
Bogen tager derfor udgangspunkt i den franske maler, Paul Cézannes, påstand om, at kunst består i ’at realisere sine sanseoplevelser’. Om et maleri, en skulptur, en arkitektur, en musikalsk komposition, en fortælling, et digt, teaterstykke eller en film er kunst, skal man kunne se eller høre og ikke bare tænke sig frem til. Anderledes end vores dagligdags sanseoplevelser er de æstetiske dog ikke bare tilfældige – i dem sanser vi ikke bare, hvad der findes og foregår omkring os i verden, men derimod noget, der er menneskeskabt. Dvs. vi sanser kunstnerens sanselige, tankemæssige, følelsesmæssige og praktiske verdenssyn og eksistensmål udtrykt vha. visuelle eller akustiske tegn. Hvordan disse tegn er sat sammen til meningsfulde former og strukturer – et kunstværks komposition eller konstruktion – udgør således en speciel kunstnerisk logik, der bærer værkets æstetiske mening.
Bogens undersøgelser af udvalgte moderne malerier leder frem til den formodning, at den modernistiske revolution i kunsten består i ikke kun at synliggøre billedets genstande, men også dets konstruktionsmåde eller æstetiske logik. En yderligere formodning, der overvejes i bogen, er, at denne logik ikke er af begrebslig, men af følelsesmæssig karakter. I det afsluttende kapitel samles trådene mhp., hvorvidt en konstruktiv æstetik kan give svar på spørgsmålet om, hvilken mening kunst kan have efter dens revolutionering i begyndelsen af det tyvende århundrede.
Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i at tænke over, hvordan vi finder veje fra at sanse verden til at skabe meningsfulde udtryk af vores verdenssyn.
-

Antal sider
138
isbn
978-87-7210-027-2
issn
2245-313X
Udgave
1. udgave
Udgivelsesår
2019
-
Filnavn Download