Word og Indesign - et effektivt makkerpar

Når du skriver manuskriptet til aflevering hos forlag/grafiker, så betyder valget af fonte, størrelser, osv ikke så meget. Det væsentlige er, at du bruger typografier.

Indesign kan se alle koder brugt i Word. Når du bruger typografier, har du lagt grunden til et effektiv tekstarbejde for grafikeren og dermed en langt hurtigere arbejdsproces og aflevering af din endelige tekst til trykning.

Bruger du manuelle valg (makering af tekst og så et valg), det være sig valg af font i starten af teksten, indryk i afsnit, til citater, i litteraturlisten osv., så skal grafikeren også markere al din tekst for at få lov til at ændre i disse. Manuelle valg så at sige “overtrumfer” typografierne.

Så brug typografier overalt i din tekst og KUN manuelle valg, hvis det er nødvendigt (fed og kursiv), så får du effektiv tekst til videre bearbejdning og en glad grafiker.

 

Brug typografierne i Word

Typografierne i Word finder du øverst på skærmen - en hel masse kasser med AaBbCcDd og typografiens navn lige neden under.

I tekster arbejdes der typisk kun med to-tre typer af overskrifter; Titel på kapitel (Overskrift 1), overskrifter på afsnit (Overskrift 2) og evt. underoverskrifter i et afsnit (Overskrift 3 /). Hertil kommer citater og brøstekst.

Kapitlets hovedoverskrift (Typografi: Overskrift 1)

• Markér overskriften

• Klik på typografien Overskrift 1

Afsnitsoverskrift - en rubrik (Typografi: Overskrift 2)

• Markér overskriften

• Klik på typografien Overskrift 2

Flere afsnitsoverskrifter - (Typografi: Overskrift 3)

I Word findes flere andre typografier og har du brug for flere afsnitsoverskrifter kan du bruge, hvad Word tilbyder eller lave en selv.

• Vælg Formater -> Typografi ...
• I Dialogboksen vælg Nyt ... (midt i boksen)
• Giv typografien et sigende navn og vælg Afsnit under Type
• Under Formatering laver du de valg du ønsker og OK

Du har nu en ny typografi, som Indesign kan “læse” og grafikeren benytte.

 

Citater (Typografi: Citat)

• Markér citatet
• Klik på typografien Citat

Brødtekst, den løbende tekst (Typografi: Normal)

Til bogens brødtekst, den løbende tekst, behøver du ikke vælge Typografi. Word bruger automatisk denne Typografi, Normal, når du starter med at skrive.

Fed og kursiv

Til fed og kursiv i teksten gør blot som vanligt med at markere og så klikke på F eller K.

Billeder og billedtekster

Til billedteksterne behøver du ikke bruge en typografi. Skriv blot på denne måde i teksten: Billeder: skriv billedfilens navn. Billedtekst: og så din billedtekst… Så er det let at finde de rette billeder og arbejde med billedteksten. Husk også at sende alle billeder som separate filer ud over din Wordfil.

Noter - fod- og slutnoter

Brug de indstillnger der er i Word. Dem afkoder Indesign fuldstændigt.

 

Andet

Vil du have hjælp til at få styr på det hele eller bare helt særlige ting du skal bruge i din tekst, så bare ring til 9940 7141, så laver vi en aftale.

 

Brug gerne den template vi har lavet. I den er der allerede lavet typografier, lige til at bruge.