LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement

Open Access e-bog
Redaktører: Jens Lohfert Jørgensen og Martin Gregersen
Antal sider: 262
Udgivelsesår: 2019
Version: 1. OA
ISBN: 978-87-7210-281-8

 

I ti kapitler skrevet af danske litteraturforskere i alle aldre, undersøger Litteratur og… litteraturens produktive rolle i diskussionen af nogle af tidens store samfunds­mæssige udfordringer og temaer. I alfabetisk rækkefølge: Depression, globalise­ring, integration, krig, køn, natur, teknologi, velfærd og økonomi. Fra et litteratur­videnskabeligt udgangspunkt søger bogen dermed at nedbryde skellet mellem traditionelle faggrænser i et meget bredt perspektiv. Den indledes af en fyldig introduktion, der præsen­terer metodiske tilgange til studiet af forholdet mellem litteratur og sociale problemstillinger. I hvert af de efterfølgende ni kapitler præsen­terer forfatterne centrale teoretiske perspek-tiver på deres emne og applicerer dem i originale læsninger af værker af danske forfattere fra Ludvig Holberg over Meïr Aron Goldschmidt, Karen Michaëlis og Thorkild Hansen til samtidsforfattere som Vita Andersen, Knud Sørensen, Helle Helle, Hassan Preisler, Theis Ørntoft, Sternberg og Lea Marie Løppenthin.

Litteratur og… retter sig mod universitetsundervisere og -studerende, undervisere på gymnasier og professionshøjskoler og alle læsere med interesse for forholdet mellem litteratur og sociale problemstillinger.

Hent bogen her

 

0,00 DKK

Ikke til salg
LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement
Ultimate Web