Georges Bataille. Hulen, offeret og maleriet

Forfatter:  Peter K. Westergaard
Antal sider: 130
Udgivelsesår:    2021
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7210-742-4

Den franske litterat og filosof Georges Batailles tænkning er særegen og omgærdet med misforståelser og fordomme. Georges Bataille. Hulen, offeret og maleriet præsenterer og undersøger en linje i den sene del af Batailles forfatterskab. Bogen er samtidig en indføring i de centrale dele i Batailles egenartede og vanskelige oeuvre.

Med udgangspunkt i de tre udgivelser Lascaux ou la naissance de l’art [Lascaux eller kunstens fødsel], Théorie de la religion [Religionens teori] og Manet. Étude bio­gra­phique et critique [Manet. Et biografisk og kritisk studie] be­hand­les Batail­les u­ni­ver­sal­hi­sto­ris­ke betragtninger over menneskehedens historie fra for­hi­sto­risk til moderne tid. Med skildringen af menneskets liv og vilkår introduceres Batailles beskrivelser af arbejde, forbud, kunst, spil, overskridelse, ekstase, intimitet, festen, det hellige, det mirakuløse, religion og filosofi.

Georges Bataille. Hulen, offeret og maleriet fremlægger Batailles tænkning og u­ni­ver­sal­hi­sto­riske brudstykker om menneskets opkomst og opvågnen – fra det forhistoriske menneskes hulemalerier i Lascaux til den moderne kunstners billeder i Paris. 

 

Om forfatteren:
Peter K. Westergaard er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Har blandt andet udgivet Nietzsche. ”… fra 1888, som år et …” Et studie i Nietzsches Der Antichrist (2009), Mennesket er et ceremonielt dyr. Ludwig Wittgensteins ”Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’” (2013), Kritik og tro. Hume, Kant, Nietzsche og Wittgenstein (2015) og senest Nietzsche. ”Hvis man altid går til grunden.” En afslutning (2018) på Aalborg Universitetsforlag.

 

199,00 DKK

Georges Bataille. Hulen, offeret og maleriet