Scavenius-Affæren. En historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København

Forfatter: Lars Andersen
Antal sider: 174
Udgivelsesår: 2013
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-103-2

Den flamboyante godsejer Jacob Scavenius var i 1880’erne minister for kirke- og undervisningsvæsenet. Han var desuden hovedpersonen i årtiets største skandalesag, da han ved folketingsvalget i 1887 blev beskyldt for at besøge en prostitueret i Knabrostræde i København. Skandalen rystede den sociale orden i samfundet, hvor borgerskabet hyldede kristendom, moral, og ægteskab – og samtidig lukkede øjnene for en voksende prostitution.

SCAVENIUS-AFFÆREN tager afsæt i denne sag, der involverede folk fra forskellige samfundslag: Biskopper og ministre fra de højeste kredse såvel som prostituerede og småsvindlere fra Københavns skyggeverden. Sagen fik et retsligt efterspil i form af en langvarig injuriesag med politiske undertoner og bestikkelse af vidner. Bogen diskuterer hele sagens betydning for Jacob Scavenius’ politiske karriere, der endte dramatisk med afskedigelse i sommeren 1891.

Skandalen stillede datidens magthavere i et dilemma: På den ene side var det nødvendigt at forsvare kristen moral og ægteskab mod brandesianisme og fritænkeri. På den anden side var det nødvendigt at beskytte offentlige personers privatliv mod at blive brugt som våben i en politisk kamp.

Se bogens indholdsfortegnelse

---

Bogen er en del af serien "Studier i historie, arkiver og kulturarv".
Serien indeholder desuden:

Historicizing infrastructure

Dansk museumsforskning - status og tendenser 2013

Slaget på Sct. Jørgensbjerg

Væk fra hverdagen. Sommerhuse ved Limfjorden

---

Lars Andersen, f. 1974, er ph.d. og lektor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Han har skrevet en række artikler om velfærdsstatens og socialpolitikkens historie, senest som bidragsyder til værket Dansk Velfærdshistorie I-VI (2010-2014). Desuden er han forfatter til bogen Balancekunstneren. Harald Westergaard, kirkesagen og det sociale spørgsmål 1878-1907 (2012).

Bogen er den første udgivelse i serien "Studier i historie, arkiver og kulturarv".

---
 

Weekendavisens anmelder Ulrik langen om Scavenius-Affæren. En historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København:

Andersen giver med sin gennemgang af sagen et solidt indblik i tidens kontraster. (...) Bogen gør fint rede for sagens mange facetter, og Andersen har blik for de detaljer og underliggende konflikter, der er med til at sætte kød på historien. (...)

 

250,00 DKK

Scavenius-Affæren. En historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København
Ultimate Web