Sundhedskommunikation på sygehuset

STÆRKT NEDSAT
Redaktører: Anders Horsbøl og Mariann B. Sørensen
Antal sider: 204
Udgivelsesår: 2010
Version: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7307-996-6

Sundhedskommunikation på sygehuset præsenterer en vifte af kommunikative perspektiver på nutidens danske sygehusvæsen. Sundhedskommunikation forstås bredt som kommunikation om sundhed, sygdom, omsorg, behandling og pleje. Det er et særkende ved bogen, at kommunikation ikke opfattes som et særligt område på sygehuset, men som et grundlæggende træk ved mange af sygehusets arbejdsområder. Bogen beskæftiger sig med aktuelle udviklinger og centrale forhold i sygehusvæsenet såsom elektroniske patientjournaler, nye ledelsesformer, læge-patient-samtaler, ’empowerment’ af patienterne, sygehusets omdømme og nye ’kommunikative’ terapiformer. Artiklerne i bogen belyser disse forhold ved hjælp af kvalitative studier, der går i dybden med faktiske eksempler på sundhedskommunikation.

Bogen er skrevet af forskere fra det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, som har rødder i mediemæssige, informatiske, interpersonelle, sprogbrugsanalytiske, organisationsteoretiske, psykologiske og musikterapeutiske fagtraditioner. Bogen henvender sig både til læsere med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig baggrund, som interesserer sig for sundhedsvæsenet, og til læsere med en sundhedsfaglig baggrund, som interesserer sig for kommunikation.

---

Bogen er den første udgivelse i serien Serie om sundhedskommunikation

 

50,00 DKK

Sundhedskommunikation på sygehuset
Ultimate Web