Det lidenskabelige menneske

STÆRKT NEDSAT
Forfatter: Ulla Thøgersen
Antal sider: 163
Udgivelsesår: 2011
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-004-2


Vi kender alle til lidenskabens betydning i menneskets tilværelse. Vi kan blot tænke på det øjeblik, hvor en forelskelse melder sig og ofte griber væsentligt ind i måden, vi lever på, fordi opmærksomheden nu er rettet mod den enestående anden; eller de øjeblikke i hverdagens sædvanlige, rutineprægede aktiviteter, hvor en emotionel opstemthed eksempelvis en vrede eller glæde griber os og sætter os i bevægelse.

I denne bog bliver lidenskaben og mere specifikt begæret som udtryk for en lidenskabelig lyst beskrevet og diskuteret i tre nedslag i filosofiens historie. I en læsning af filosofiske tekster af Platon, Rousseau og Hegel præsenteres forskellige udlægninger af begæret som en grundlæggende menneskelig erfaring. Der sættes et særligt fokus på, hvordan begæret udgør en dynamisk forbindelse til den anden.

De filosofiske nedslag sættes desuden i relation til en pædagogisk diskussion, der forholder sig til begæret som et pædagogisk tema. Et væsentligt ærinde i den forbindelse er at radikalisere pædagogikken i retning af en eksistensforståelse, som medtænker lidenskaben. Det vil sige: bogen argumenterer for en pædagogisk teori og praksis, som formår at medtænke begæret som et grundlæggende fænomen i menneskets tilværelse og som desuden formår at orientere sig kritisk i spørgsmålet om, hvordan begæret forvaltes inden for kulturens rammer.

Bogen henvender sig især til studerende og undervisere på mellemlange og lange videregående uddannelser, men bogen er skrevet, så den kan læses uden et forudgående kendskab til Platon, Rousseau og Hegel, så alle med en almen interesse i filosofi og pædagogik kan være med.

50,00 DKK

Det lidenskabelige menneske
Ultimate Web