Ny nordisk - Lyrik i det 21. århundrede

Forfatter: Louise Mønster
Antal sider: 242
Udgivelsesår: 2016
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-575-7
ISSN: 2445-7086

Netpoesi, bogobjekter, lyd&lyrik, post-it-poesi, kjoledigte, smsdigte, metropoesi og videodigte – det er blot nogle af poesiens aktuelle former. Efter årtusindeskiftet har nye elektroniske medier, tværæstetiske eksperimenter og genreblandinger været med til at udvide det felt, som lyrikken udfolder sig indenfor. I dag er lyrik ikke kun noget, vi møder i form af strofer og vers i bøger, der kalder sig digtsamlinger, og som kan sættes ind på bogreolens hylder. Poesiens råderum er betragteligt større. Ny nordisk. Lyrik i det 21. århundrede beskriver poesiens udvidede felt. Bogen optegner og diskuterer det nye ved den nyeste lyrik og sætter fokus på poesien, når den krydser grænser mellem kunstarter, medier og genrer; når den ikke opfører sig og ser ud som det, vi traditionelt forstår som poesi.

Hent læseprøve HER

---

”Nogle bøger kommer på det rigtige tidspunkt, og hvis de oven i købet er skrevet af den rette person og på den helt rigtige måde, er der al mulig grund til bare at være glad. Præcis så glædeligt forholder det sig med Louise Mønsters højaktuelle Ny nordisk, som i seks kyndige og veldisponerede kapitler, efterfulgt af en kort refleksion over den poetiske genres status anno 2016, søger at kortlægge, hvad forfatteren kalder lyrikkens udvidede felt.”

”...en helt igennem storartet bog, som må fortjene bred opmærksomhed og flittig anvendelse overalt hvor der læses og studeres moderne nordisk lyrik.”

Erik Skyum-Nielsens anmeldelse i tidsskriftet Nordisk poesi
Læs hele anmeldelsen her

---

Bogen er en del af serien Studies in Contemporary Poetry / Studier i samtidslyrik

 

250,00 DKK

Ny nordisk - Lyrik i det 21. århundrede
Ultimate Web