Kulturtrafik

STÆRKT NEDSAT
Redaktører: Steen Christiansen, Kim Toft Hansen,
Peter Stein Larsen, Louise Mønster,
Peder Kaj Pedersen
Antal sider: 280
Udgivelsesår: 2011
Version: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7112-000-4

Vi kender alle til trafik. Det er det, vi møder og selv er en del af, når vi transporterer os ad vejnet, med tog eller med fl y. Men trafikbegrebet henviser ikke kun til denne umiddelbare form for færdsel. Det kan også på et mere abstrakt plan referere til forbindelser mellem forskellige parter og dermed snige sig uden om de konnotationer til handel, fart og travlhed, som ellers farver begrebet. Hvad det dog ikke kan undsige sig, er, at det er et dynamisk begreb, og al trafik indbefatter således en form for bevægelse. Det gælder også det fænomen, der er emnet for denne bog, og som vi kalder kulturtrafik. Nærmere bestemt drejer det sig om forskellige måder, hvorpå et land, et sprogområde og en kultur bliver beriget ved at indoptage og videreudvikle noget, som oprindeligt stammer fra en anden kulturel kontekst.”

(Fra bogens indledning)


Bogen indeholder 14 artikler, der er skrevet af forskere fra forskellige humanistiske fag, og som både hver for sig og som helhed bidrager til en forståelse af området kulturtrafik. I den globale verden cirkulerer kulturelle udtryk hurtigere og over større afstande end tidligere, ligesom grænser mellem nationer og andre sproglige og holdningsmæssige fællesskaber overskrides. Målet med antologien er at diskutere en række værker inden for bl.a. nordisk, angelsaksisk, germansk og romansk kultur samt at vise nye og overraskende forbindelser mellem disse.

---

Bogen er en del af serien Interdisciplinære Kulturstudier

 

50,00 DKK

Kulturtrafik
Ultimate Web