Jazz i Aalborg efter East Park

Forfattere: Knud Knudsen og Tore Mortensen
Antal sider: 240
Udgivelsesår: 2016
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-474-3
ISBN: 1904-5239

Denne bog om jazzen i Aalborg efter 1966 er en fortsættelse af ’Fra Odd Fellow til East Park, jazz i Aalborg 1920-1970’, som udkom i 2010. Efter lukningen af jazzklubben East Park Jazz i 1966 fandt jazzfolket i Aalborg nye rammer til musikken og miljøet. Jazzen bevægede sig ud i byen, nye spillesteder blev åbnet, og initiativer til videreførelse af klubtraditionen har også været forsøgt. I bogen trækkes hovedlinjer frem i denne udvikling fra slutningen af 1960’erne til i dag. Jazzmiljøet i Aalborg har gennem hele perioden været præget af en stærk tradition for New Orleans-musikken, men også den moderne jazz og musik inspireret fra andre musikalske traditioner har fundet vej til det rytmiske musikmiljø i Aalborg. Bogen søger at indfange de mange forskellige sider af jazzlivet i Aalborg. I denne bog indtager musikernes egne beretninger om musikken og orkestre en fremtrædende rolle. Det store billedmateriale har også kun været muligt at fremskaffe gennem bidrag fra musikere og aktive i miljøerne. Bogen lægger også vægt på at skildre de lokale græsrødder, som har stået bag spillesteder, klubber, festivaler og foreninger. Betydningen af disse aktive græsrødder fremhæves som et særligt kendetegn for Aalborgs jazzliv. For mange er jazz meget mere end et musikalsk fænomen. Jazz kan også betragtes som en særlig identitet og kultur, der i sig rummer andre udtryksformer. Gennemgående i bogen er illustrationer skabt af Jørn Særker Sørensen – en af de lokale musikere som forenede musik og billedkunst. Bogens titel kunne kunne for så vidt også have været: ”Trompetfugle og fodvarmere” – to begreber som for mange er karakteristisk for en musik, der appellerer til både hoved og fødder.

Se bogens indholdsfortegnelse


[fire ud af seks stjerner] - Nordjyske, 10. marts 2016

 

Bogen er en del af serien All That Jazz

299,00 DKK

Jazz i Aalborg efter East Park
Ultimate Web