Bilringene og cykelnavet

Forfatter:Petter Næss og Ole B. Jensen
Antal sider:515
Udgivelsesår:2005
Version:1. udgave, 1. oplag
ISBN:87-7307-728-3

Baseret på et omfattende studie i Hovedstadsområdet, præsenterer denne bog ny forskning, som udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af sammenhænge mellem bystruktur og transportadfærd. På vigtige måder graver dette studie nogle spadestik dybere end tidligere undersøgelser af sammenhænge mellem boliglokalisering og persontransport. Den traditionelle stikprøve-tilgang baseret på spørgeskemaer er kombineret med kvalitative interviews, med et særligt fokus på beboernes rationaler for lokalisering af aktiviteter og transportmiddelvalg. De statistiske sammenhænge mellem boliglokalisering og transport er kontrolleret for en bredere vifte af øvrige påvirkningsfaktorer end i de fleste tidligere publicerede studier. Blandt de temaer, som behandles særskilt, er forskelle mellem befolkningsgrupper i bystrukturens påvirkning på transportadfærden, og forholdet mellem dagligdagens rutinemæssige transport og fritidsrejserne. Bogen henvender sig især til byplanlæggere, transportplanlæggere og geografer, og ikke mindst dem, der arbejder med forskning, undervisning eller er studerende indenfor disse emner.

200,00 DKK

Bilringene og cykelnavet
Ultimate Web